Jeg kan udvikle din virksomhed! Er du klar?

Jeg rådgiver små og mellemstore virksomheder til hvordan du bedst kan udvikle din virksomhed og opnå det bedste resultat.

Skab en Better Business. Og gør det nu.

Hvad vil du gerne opnå?

  • Mangler du en skræddersyet marketingplan?
  • Hvordan du bedst kan blive synlig på de sociale medier?
  • Hvordan du kan få større indsigt i dine kunder?
  • Hjælp til implementering af nye tiltag i din virksomhed?
  • Hvordan du kan opnå mere salg?

Sådan arbejder vi sammen

  • Vi finder frem til, hvilket mål der er vigtigst for dig at opnå med din virksomhed lige nu.
  • Vi identificerer de muligheder og strategier, der skal til for at du kan skabe vækst.
  • Vi laver action planer og opfølgning der sikrer, at du når dem.

Derfor

Tænker du om det her mon er noget for dig?

Så er svaret ja!

For ligegyldigt om, du har brug for input til hvordan du hurtigt kan rykke i den rigtige retning, om du lige er startet ny virksomhed eller har brug for at udfordre status quo, så vil mine personlige og skræddersyede sparringer hjælpe dig til at transformere din virksomhed og skabe de resultater du ønsker.

Case 1

En større malermester-virksomhed med 15 ansatte havde behov for hjælp til, hvordan de kunne optimere de interne arbejdsprocesser i virksomheden.

Udfordringerne var primært:

  • Der blev brugt meget tid på løbende dialog og status på de forskellige opgaver mellem hinanden i teamet, hvilket til tider blev opfattet som spildtid.
  • Der manglede et overordnet overblik over de igangværende opgaver.
  • Der var risiko for tab af omsætning, idet registrering af tid hos den enkelte kunde blev afleveret som fysiske arbejdssedler på kontoret, hvilke til tider forsvandt eller ikke blev afleveret rettidigt.

Løsning

Med et klart mål om at skabe mere struktur og overblik over opgaverne, gik vi i gang med at analysere den eksisterende måde de arbejdede sammen på. På baggrund af det blev der lagt en klar plan for, hvordan et specifikt ordresystem kunne implementeres samt hvordan dette kunne styrke samarbejdet og sikre omsætning i virksomheden. Fokus var her hvordan man kunne sikre at alle medarbejdere var motiverede til at bruge et nyt system, og hvad man skulle være opmærksom på som leder.

Resultat

Foruden en indsigt i hvor de interne arbejdsprocesser kunne optimeres generelt i virksomheden, har forløbet givet dem en klar plan for, hvordan de kan implementere systemet på bedst mulige måde. Det vil sikre, at der er klare interne arbejdsgange, ingen spildtid, ingen fejlkommunikation og en forsikring for at alle timer bliver registreret og faktureret korrekt.

Case 2

En spa– og wellness-forretning tilbyder behandlinger og selvforkælelse af høj kvalitet, og deres kunder var indtil nu primært kommet til via personlige anbefalinger og relationer i nærområdet. Der var derfor et ønske om at være mere synlige på nettet samt anbefaling til, hvilke platforme de skulle bruge.

Udfordringerne var primært:

  • Manglende plan for hvor på nettet de skulle være synlige for at skabe størst mulig omsætning.
  • Et behov for en generel læring i at markedsføre sig på de sociale medier og hvad de forskellige platforme kan.
  • Et behov for idéer til hvilke øvrige salgsfremstød der kunne benyttes for at markedsføre forretningen og tiltrække nye kunder.

Løsning

Som det første skridt gik vi i gang med at analysere forretningens nuværende setup og hvordan de indtil nu havde markedsført dem selv. Dernæst fik de et indblik i, hvad deres primære konkurrenter gjorde på nettet, og hvordan de tiltrak kunder til deres forretninger. De fik en overordnet læring i de forskellige sociale medier, dvs. hvad er styrker/svagheder ved de forskellige platforme, hvordan laver man et godt opslag på Facebook osv. De fik præsenteret en digital strategi og plan for, hvordan de kunne skabe større synlighed på nettet og tiltrække flere kunder. Der blev igangsat en overordnet plan/årshjul for, hvilke platforme de skulle markedsføre sig på, hvad indholdet i opslag kunne være, hvornår der skulle lægges indhold op, hvordan de interne ressourcer skulle fordeles osv. Derved var der en klar oversigt over præcis hvor, hvornår og med hvilket indhold forretningen blev markedsført på de sociale medier. Udover dette blev de præsenteret for øvrige generelle salgsfremstød, som skulle sikre en større synlighed i lokalområdet og tiltrække nye kunder – dvs. input til events, firmaaftaler, synlighed på gadeplan osv.

Resultat

Foruden en klar digital strategi har forløbet givet dem en større overordnet digital forståelse og indsigt i de forskellige platforme. De har fået lavet en plan for, hvordan de kan være mere synlige på nettet og derved holde kontakt til nuværende kunder samt tiltrække og skabe nye.

Profil

Lidt om mig

Jeg har i mere end 15 år arbejdet med marketing og kommunikation på større reklamebureauer i London og København samt som marketingchef i en stor international virksomhed. Jeg er meget fokuseret på at levere resultater med en strategisk og innovativ tankegang, og jeg brænder for alle former for opgaver inden for markedskommunikation, digitalisering og planlægning.

Ved siden af mit eget firma har jeg det sidste 1½ år været en del af et stort EU-projekt som digital marketingkonsulent, hvor målet er at forretningsudvikle 300 små og mellemstore virksomheder. Med mig får du en dedikeret og resultatorienteret samarbejdspartner med masser af erhvervserfaring, du kan bruge løs af.

Jeg har en Mastergrad i marketing og kommunikation fra Københavns Universitet samt læst digital marketing hos Bigum & Co.

Her er et snapshot af nogle af de ting, jeg kan hjælpe dig med:

  • Marketing/Branding
  • Medier/PR
  • Kommunikationsstrategi
  • Eksekvering/Kreativitet
  • Medieplaner
  • Målgruppeanalyser
  • Markedsanalyser
  • Intern kommunikation
  • Forandringsledelse
  • Krisekommunikation
  • Budgettering

Jeg giver dig værktøjer og strategier, så du kan indfri dine ambitioner. Jeg giver dig forretningsudvikling i øjenhøjde, så vi hurtigere kan skabe gode resultater. Og så kommer jeg med et skud ny energi i en travl hverdag og en smittende optimisme!

Hvad siger de andre?

”Det har været en stor fornøjelse at modtage Trine’s ekspertise i arbejdet med at få gjort WeFly til en mere struktureret, effektiv og professionel virksomhed, som allerede har båret frugt i form af mere arbejde. Betterbusiness mødte os med åbenhed og professionalisme, og tog udgangspunkt i WeFly`s udfordringer med empati og grunding research. WeFly har styrket sig på følgende områder:
- Øget salgsindsat da vi nu har prioriteret og udviklet en konkret salgsafdeling.
- Målrettet kundegrupper via markedsanalyse og mediekommunikation.
- Udvikling af strategier og visioner.
- Struktureret organisering med klare positions- og opgavebeskrivelser.
- Øget fokus på ”storytelling” og fokusering af WeFly`s DNA.
”Vi skylder Betterbusiness en stor tak, og en del af æren for WeFly`s fremskridt og udvikling. En fantastisk professionel forretningsudvikler, der virkelig kan ændre en virksomhed og sætte nye retninger”.

Jan Engsted - CEO,
WeFly

”Med 2 unge virksomheder som vokser hurtigt, kan man i en travl hverdag hurtigt miste overblikket og mål, vision og mission kan glide i baggrunden. Her har Trine har været formidabel med gode og brugbare råd omkring forretningsudviklingen, ikke mindst hvad angår den digitale del. Trine er positiv og nem at kommunikere med, og vi er glade for at have hende med som støtte i vores yderligere vækst af forretningerne.”

Peter Gundahl Madsen - Ejer og direktør,
Kapellangaarden og Absolute Beauty & Wellness

”Det helt særlige ved Trine er, at hun åbner døre og skaber relationer på sin vej. Det betyder, at hun får ting til at ske og ser mulighederne. Som digitaliseringskonsulent og forretningsudvikler har Trine styr på sin faglige værktøjskasse – og hun forstår vigtigheden af, at der er mennesker bag digitalisering. Og det kan de virksomheder, som hun er konsulent for, nemt bekræfte.”

Allan Kristensen – Uddannelseskonsulent,
Roskilde Handelsskole / Digital Ledelseskultur

"Har brugt Trine og BetterBusines.nu til forskellige udviklings og procesoptimerende opgaver i vores firma.
Trine har med stor energi og entusiasme løst opgaverne til UG og løftet os op til et højere niveau"

Thomas Jensen - Direktør,
Instagroup ApS

"Trine har hjulpet os til at få lagt en 5 årsplan for vores virksomhed, så vi har noget konkret at gå efter. Det har været enormt god sparring med Trine, som har givet os kompetent feedback og vi glæder os meget til at komme i gang. Trine har et stort overblik og hun får vores bedste anbefalinger."

Jeanette Wang og Morten Andersen - ejere,
Golf & Fun Park Marielyst

Kontakt

Få en gratis sparring

Lad os sammen finde frem til, hvordan jeg kan hjælpe dig med at få en better business – nu.

tv@betterbusiness.nu

29 85 15 46

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Samarbejdspartnere

Morten Buus

Morten har mere end 25 års erfaring med markedsføring, salgsoptimering, pris – og promotionoptimering samt analyse. Han har en mangeårig baggrund som salgsansvarlig, marketingchef og trademarketing manager fra større virksomheder. Han har været ansvarlig for blandt andet Linie Aquavit, Campari & Aperol, fashion brands. Han har opbygget brands, og været med til flere start ups.
HD i Afsætningsøkonomi.